Bliv stærkere, mindre stresset, udholdende og fuld af energi med Body SDS Grundtræning

Body SDS er et dansk træningssystem, men samtidig også en behandlingsform udviklet i Danmark. Træningsformen er designet til det moderne menneske og har sit grundfokus på sundhed, forebyggelse og styrke.

I vores samfund bliver vi alle belastet både fysisk og psykisk bl.a. grundet dårlige fødevarer, forurening og stress. Behovet for kropsbevidsthed og et godt immunforsvar er stort som aldrig før.

Derfor arbejder Body SDS træningsformen især med at optimere vores kropsholdning, åndedræt og bevægelsesmønstre, hvilket fører til et bedre helbred. Træningen er en kombination af kredsløbs- koordinations- og ledtræning.

Body SDS-træning kan blandes med alle andre træningsformer. Hvis du dyrker sport på højt niveau, er vores træning perfekt til at optimere din præstation. Vi ser løbende store forandringer på elite-sportsudøvere, der benytter vores træning.

Grundtræningen adskiller sig fra andre træningsformer ved at fokuserer på kroppens led, i stedet for musklerne. Der lægges vægt på at rette op på leddene, styrke dem og smidiggøre dem. Ved regelmæssig grundtræning udvikler man en naturlig forståelse for, hvordan leddene benyttes korrekt, både enkeltvis og i samarbejde med hinanden. Med udgangspunkt i leddene, opbygger Grundtræningen flotte, stærke og smidige muskler og en harmonisk kropsholdning.

Body Self Development - Body SDS behandling

Body Self Development’s System er en anerkendt, dansk behandlingsform udviklet gennem tre generationer – først af Hartung i 1950’erne, siden af sønnen Ole Kaare Føli og nu af barnebarnet Bengt Valentino Andersen.

Body SDS kombinerer dybdegående, pulserende massageteknikker med akupressur, ledbevægelser og åndedrætsteknikker. Samtaleterapi, trænings- og kostvejledning indgår efter behov og motivation.

I Body SDS arbejder man med årsager og sammenhænge på tværs af hele kroppen fremfor kun at symptombehandle – den sigter på den måde efter den mest simple måde at behandle alt lige fra tennisalbue til angst.

Bag systemet ligger først og fremmest et dybdegående kendskab til kroppens anatomi og fysiologi. Ved at løsne spændinger, rette skævheder og stimulere organsystemet kan man booste kroppens kredsløb og starte en udrensnings proces, så kroppen heler sig selv.

Dette kombineret med en stor erfaring omkring energisystemet, psykens indvirkning på kroppen og hvordan vi som mennesker lagrer uforløste følelser. Denne erfaring kan guide vores samtale således, at en simpel snak om det, der fylder hos dig, hjælper den kropslige proces.

I en body SDS session benyttes behandlingsteknikker, åndedrætsteknikker og ledfrigørelser, som frigør spændinger i muskler, led og organer. Vi bruger IKKE manipulationsteknikker. Vi lokaliserer blokeringer i kroppen og ved dybdegående pulserende massageteknikker, åndedrætsteknikker og bevægelser i leddene frigøres kroppen fra de blokeringer der sidder.

I Body SDS arbejder vi med hele kroppen ud fra sammenhængen mellem led, muskler, organer og Psykiske og fysiske påvirkninger.

Massagen har vist sig meget gavnlig til at fjerne eller reducere smerter og spændinger, korrigerer skævheder i kroppen, man forbedre kroppens organsystemer så man får mere overskud og energi og smidighed.

Problemer med ryg, hofte, nakke, forstuvninger, museskader, og sportsskader. Mange klienter har ligeledes fået hjælp mod fordøjelsesproblemer, allergi, astma, stress, depression, angst og traumer.